uvished er kryptonit for et barn, der vokser op i kaos
Uvished

Uvished & Ustabilitet: Kryptonit for borderline-ramte

Uvished.
Uvished, både i livsomstændigheder eller relationer er tit det, der fører til kaos i en borderline-ramts hjerne.
Når vi ikke ved, hvad vi kan regne med eller stole på, skaber det en kæmpe snebolds-effekt i vores hjerne. Husk, at en af kernepunkterne i diagnosen er angsten for at blive forladt. Og i vores barndom har vi ofte oplevet netop dette – og hvis ikke fysisk, så ihvertfald emotionelt følt os “forladt”, når vi ikke blev mødt i de følelser vi ofte havde svært ved at håndtere eller rumme. Og som også vores omgivelser havde svært ved at møde eller rumme. Dette førte til indvendig kaos i vores system, der med tiden manifesterede sig fysisk i vores hjerneudvikling, der gik skævt.

Uvished og kaos – kryptonit for en borderline-ramts følelsesmæssige stabilitet

Derfor kommer det ikke som nogen overraskelse, at borderline-ramte har et specieludviklet gen for at fornemme kaos i vores omgivelser. Så snart vi fornemmer bare den mindste sniff af det, rejser alle vores antenner sig og fører til store og nogen gange voldsomme udsving i den følelsesmæssige balance eller respons på andres adfærd. Her kan jeg se min adfærd har forandret sig, når jeg befandt mig i en relation op til dens afslutning… Mine reaktioner var ekstremt følsomme for ændring i attitude eller opførsel fra andre. Det gav sig udslag i voldsomme reaktioner, hvis jeg fornemmede en relation begyndte at trække sig væk emotionelt.

Dette førte naturligvis til store uoverensstemmelser, som ofte fremskyndede en afslutningsproces, da både jeg og mine relationer ikke havde en snebolds chance for at se, hvad der forårsagede de ekstreme reaktioner. I andre sammenhænge stoler jeg ikke på folk og trækker mig hurtigere væk, enten fra relationen eller med at række ud efter/kommunikere med personen. Dette har jeg også oplevet i forhold til fx kolleger eller andre med større eller mindre autoritet.

Mentalisering – en vej ud af ustabilitet og følelseskaos

Her er det, at mentaliseringsterapi kommer ind som et hjælpemiddel til at adskille person og handling – og se personen adskilt fra deres handling, ved netop at overveje andre muligheder og årsager bagved, jeg som borderline-ramt har svært ved at forholde mig til. Der sker det man kalder for mentaliseringsbrist, og dette fører hyppigt til selvbebrejdelse, projicering og/eller en sort-hvid opfattelse, fordi flere vinkler mellem god/dårlig skaber kaos i os. Det strider nemlig imod det verdenssyn og den måde vi håndterede svære følelser og oplevelser som børn, fordi vi ikke blev set eller fik hjælp til dem:


Familiens følelsesmæssige udtryk kan svinge mellem dyb tavshed og forvrængede følelsesudbrud, idet autentiske følelser ikke kan udtrykkes, men enten må fortrænges eller transformeres til andre udtryksformer eller andre problemområder […] F.eks. kan sorg og smerte komme til udtryk som vrede, eller gemmes til en anden mere ”ufarlig” situation, f.eks. en søskendekonflikt. Følelserne kan også vendes indad og blive til selvbebrejdelser og/eller psykosomatiske symptomer som angst og depression.

Familier med alkoholproblemer og deres børn – en sammenfatning. (Februar 2008). Helle Lindgaard, cand.psych for TUBA

Misbrug og kaos i hjemmet skaber borderline-diagnoser

Mange gange kommer en borderline-ramt fra et hjem med misbrugsproblemer – enten af alkohol eller stoffer og/eller seksuelt misbrug fra et nærtstående familiemedlem. De er simpelthen udsat for et voldsomt sammenbrud i de strukturer, der normalt skaber faste rammer og stabilitet: Tillid, tryghed, regelmæssighed, respekt mv. er typisk fremmedord i familier med denne og lignende diagnoser. Ofte har familierne lange og traumatiske historier langt tilbage, med enten psykisk udiagnosticerede forældre, eller forældre der er traumatiserede af egne forældre, som derfor ikke ved, hvordan man skaber et stabilt miljø for børn at vokse op i. Traumerne fra forældrenes svigt, misbrug og den manglende tillid samt respekt vil følge et sådant barn altid. Et traume i den kaliber vil altid ligge tæt på overfladen, klar til at blive aktiveret, medmindre man går i intensiv traume-terapi.


I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at det ikke alene handler om fysisk omsorg i form af madpakke og varm mad hver dag. Det handler i langt højere grad om at kunne rumme og se barnet, at kunne takle konflikter på en hensigtsmæssig måde, at kunne støtte barnet i den til tider svære udviklingsproces osv. Og det kræver frem for alt, at man som forælder er nærværende og kan være ansvarsfuld voksen. Hele tiden, eller i hvert fald det meste af tiden.

Familier med alkoholproblemer og deres børn – en sammenfatning. (Februar 2008). Helle Lindgaard, cand.psych for TUBA

Antenne-børn med ph.d i kropssprog og kropssignaler

Som barn gik jeg altid på listefødder, havde ekstra lange psykiske “antenner” for at vejre farer, især fra min far, der selv havde en borderline-personlighed, men som brugte alkohol som medicin. Mit advarsels-netværk i hjernens amygdala-område var både stærkere og større end hvad de fleste børn har på det tidspunkt.
I dag er det sådan, at jo større uvished jeg fornemmer i mine omgivelser, jo større og voldsommere reaktioner har jeg. Paranoide tanker kommer oftere, jo voldsommere uvished man som borderline-ramt fornemmer, enten i relationer, livsomstændigheder- eller rammer. Kropssprog, øjne- og stemmeføring, kommunikationen… alle signaler tolkes i det ekstra sensitive følelses-apparatur. Jo mindre trygt det føles for den ustabile kerne indeni, jo værre bliver ens stress-respons. Hvis jeg på den anden side ikke kan få lov til at reagere eller skubber de svære følelser væk (som jeg lærte fra tidlig alder), lukker mit system ned i en ekstram stress-reaktion, sammen med en masse fysiske stress-reaktioner.

Uvished og usikkerhed på arbejdspladsen:
Mit endeligt og en ny begyndelse med diagnosen

I 2019 faldt jeg så lang jeg var (i overført betydning) med stress og angst på grund af forholdene på min arbejdsplads og miljøet jeg befandt mig i derhjemme såvel som i familien.
Men det var det giftige arbejdsmiljø jeg befandt mig i gennem mange måneder, der til sidst slog mig ud. Faktisk så meget, at det blev nødvendigt at opsige min stilling. Faktisk så meget, at jeg overhovedet kunne se mig selv tackle en arbejdsplads nogensinde mere.

Heldigvis fik jeg dagpenge – og med COVID19 og lockdown, der satte pause på beskæftigelsesindsatsen, fik jeg et tiltrængt pusterum. Indtil jeg halvanden måned senere sygemeldte for første gang i mit liv grundet voldsom angst og søvnproblemer. Senere kom jeg i terapi for angst i psykiatrien, og i samme omgang blev jeg udredt, hvor jeg fik diagnosen emotionel ustabil personlighedsstruktur – type borderline. Endelig fik jeg en forklaring på, hvad der skete i mig, når mine reaktionsmønstre ikke var helt “aligned” med flertallets.

Det sendte mig ud i et mere oplyst liv, hvor jeg bruger denne her blog til at dele mine erfaringer om borderline-diagnosen, som sammen med også målrettet terapi måske kan hjælpe mig med – på sigt – et diagnosefrit liv. Ikke som sådan et nemmere liv – jeg vil sansynligvis altid struggle og kæmpe med den stabilitet jeg manglede som barn. Og selvom jeg er heldig og har været lettere ramt end mange mange andre med borderline-diagnosen (ift. selvskade, selvmordsforsøg, seksuelt misbrug mv.) er det ikke nemt at ens indre stabilitet kan rykke sig så voldsomt, så snart jeg fornemmer uvished og usikkerhed omkring mig – enten følelsesmæssigt, økonomisk eller jobmæssigt.
Uvished og ustablitet er ganske enkelt og kort og godt mit allermest nederen kryptonit…

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *